AQUA BASE

Hvem er vi?

Virksomheden

AquaBase specialiserer sig i, at producere akvarier og terrarier i alle tænkelige former, varianter og størrelser. Med egen produktionskapacitet kan vi levere præcis det kunden ønsker til konkurrencedygtige priser. Derudover specialbygger vi selv tilhørende lysudstyr og filtrer til akvarierne. Vi anvender kun danske leverandører, hvad giver os muligheden for også at håndtere akutte behov hos kunderne.

Med over tredive års erfaring og egen produktionsanlæg i Danmark, kan vi i dag levere en kvalitet og ekspertise, som er efterspurgt internationalt.

Kvalitet & lave priser

Vi værner om den høje kvalitet og håndarbejdet. I takt med outsourcing og billigere produkter, ser vi også at kvaliteten dykker mange steder.  Vi sætter derfor en ære i, at kunne levere den bedste kvalitet, og samtidig føre billige produkter.

Rådgivning

Vi oplever ofte, at kunderne ikke selv ved hvilken løsning der er bedst for dem. Derfor har vi altid fokus på, at give os tid til at rådgive vores kunder bedst muligt.

Vores Værdier

“Det hele ligger i detaljen. Og det er med fokus herpå, at vi kan garantere den bedste kvalitet“

 Per Kjeld Christensen
Medstifter af Aquabase

Historie

Virksomheden blev stiftet i 1984 ved et opkøb af en akvariefabrik, som vi flyttede til Gladsaxe. Hurtigt mødte vores gode håndværk stor efterspørgsel, og produktionen skulle udvides. Det betød, at fabrikken flyttede til Osted i 1989.

Modsat de mange outsourcede produktioner til Østeuropa, er vi stolte af, fortsat at have vores akvarieproduktion i Danmark, som nu ligger ved Viby Sj.

-Vi er i dag den eneste danske producent af akvarier med aluminiumsrammer.

I 2016 opkøbte vi lampeproducenten Aqualine, hvorfor vi i dag kan tilbyde kunderne komplette løsninger. Det betyder, at du hos Aquabase, nu kan få alt fra specialdesignet akvarie, med tilpasset lampe og filter, i præcis den farve du måtte ønske.

De har handlet hos os

Close Menu